Vi brænder for at levere en fantastisk festival for alle. Vi vil give de besøgende en fantastisk oplevelse i de smukkeste rammer i Vejrumbro.
Nye, dedikerede kræfter er trådt til for at sikre, at Vejrumbros store årlige begivenhed bliver drevet videre med samme lidenskab og engagement, der har været kendetegnende for festivalen siden dens spæde begyndelse i 2015.
Siden dets grundlæggelse har hjerteblodet bag Vejrumbro Open Air været Rasmus Christensen, Jeppe Hartz og Stefan Pedersen. Efter årets festival står det klart, at de to førstnævnte træder ud af styregruppen, mens Stefan Pedersen fortsætter sin dedikation i den nye styregruppe, som nu tæller omkring 10 medlemmer, der deler opgaverne imellem sig.